Vær den første med et skuffesalg, og få fat i drømmeboligen

Skuffesalg er vokset i takt med den stigende efterspørgsel efter drømmeboligen. Corona har fået boligpriserne til at stige, og derfor gælder det om at være hurtig med de gode boliger. Men der er flere forskellige måder at forstå skuffesalg på, og dem kan du blive klogere på lige her. Vi fortæller også, hvordan du kan få fat i drømmeboligen, selvom du ikke finder den rette bolig på diverse boligsider.

Hvad er et skuffesalg?

Når man taler om skuffesalg, vil mange måske forstå det som en bolig, der bliver solgt, før den kommer på markedet. Og det er der som sådan også tale om. Men det kommer sig af, at et skuffesalg er en bolig, der ikke kommer officielt til salg. Det betyder, at boligen ikke bliver vist på boligsider eller får eksponering

Din bolig vil i stedet blive solgt til købere, som ejendomsmægleren har kendskab til. Det kan være købere, der gerne vil bo i dit område, eller for hvem din bolig opfylder alle ønskerne. Det samme gælder for dig, hvis du vil købe. Det giver dig nemlig mulighed for at få fingrene i de små perler.

Her er, hvad du skal gøre som køber

Vil du gerne have førsteret til de bedste boliger? Så gælder det om at alliere dig med en lokal mægler. Flere og flere vælger skuffesager, og derfor kan der være god grund til at give udtryk for din interesse hos en mægler.

Du kan godt vælge at bruge flere forskellige ejendomsmæglere, hvis du gerne vil afdække dit område. Du skal gøre det klart, hvad du er interesseret i, når det kommer til beliggenhed og boligens størrelse og type.

Samtidig skal du ofte være klar til at slå til. Nogle skuffesager er meget eftertragtede, og derfor skal du være hurtig til at tage en beslutning. Ofte vælges skuffesager netop grundet boligens attraktive størrelse eller beliggenhed, og hvor sælger ved, at boligen kan blive solgt uden eksponering.

Overvej dine krav

Skuffesalg går hurtigt, og der er ikke meget tid til at tænke. For at gøre dit forarbejde grundigt, bør du derfor have helt styr på krav til boligen. Det kan være størrelsen eller stand, så du nemmere kan finde frem til, om boligen er noget for dig. Samtidig gælder det om at have de optimistiske briller på. Kan du mærke, at boligen er noget for dig, bør du altid slå til hurtigt for at sikre dig drømmeboligen.