Udlej sommerhuset mens det er til salg

Hvis du har valgt at sælge dit sommerhus, kan der være mange modstridende følelser involveret. Måske du er lettet, fordi du endelig slipper for at skulle vedligeholdes to boliger på én gang. Måske du er vemodig, fordi du egentlig ikke har lyst til at sælge sommerhuset – men økonomien rækker ikke til to boliger mere. Uanset hvad er det en stor beslutning at sætte sit sommerhus til salg. Sommerhuset er som regel forbundet med mange gode minder, og rammerne for minderne skal nu gives videre til andre.

Er det især aspektet omkring økonomi, der dominerer grunden for salget, kan du med fordel vælge at udleje sommerhuset, mens det er sat til salg. På denne måde er sommerhuset ikke en økonomisk byrde, imens du venter på, det sælges. Læs her og få tips til, hvordan du lejer sommerhuset ud.

Sommerhuse må lejes ud 43 uger årligt

Gennem lovgivning er der sat et loft for, hvor længe du må udleje dit sommerhus via betaling. Årligt må sommerhuset lejes ud 43 uger af året, hvilket er en god del. Tager du f.eks. 7.500 kroner for en uge, kan du i løbet af disse 43 uger når at tjene 320.000 kroner om året. Hertil skal diverse omkostninger og beskatninger selvfølgelig trækkes fra, men du har altså gode muligheder for at tjene penge, alt imens sommerhuset står til salg.

Sikr sommerhuset ved udlejning

Når du er i gang med en salgsproces, er det selvfølgelig ekstra vigtigt, at sommerhuset fremstår af god stand. Derfor bør du sørge for at sikre sommerhuset, når du udlejer det. Dette kan du bl.a. gøre ved at udarbejde en lejekontrakt. Lejekontrakten underskrives af lejeren. I lejekontrakten bør du så udførligt som overhovedet muligt beskrive, hvem der står til ansvar for eventuelle beskadigelser. Lejekontrakten skal ligeledes være nøjagtig i sine beskrivelser af, hvilken anvendelse lejeren accepterer af sommerhuset, afleveringsstanden og overtagelsesstanden.

Opkræv eventuelt et depositum

Som udlejer kan du med fordel kræve et depositum af dine lejere. Herved har du fået stillet sikkerhed til rådighed, hvis lejeren skulle gå hen at ødelægge inventar og lignende. Depositummet betales selvfølgelig tilbage til lejeren, hvis alt i sommerhuset er i god stand, som da lejeren ankom til sommerhuset.

Hav godt styr på din forsikring

Har du ikke udlejet sommerhuset før, bør du kontakte dit forsikringsselskab, inden du lejer sommerhuset ud. Det er nemlig forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvordan udlejere af sommerhuse er stillet, hvis der sker tyveri eller skade. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at udvide din forsikring med en forsikringsudvidelse. Er dette tilfældet for dig, skal du selvfølgelig overveje, hvorvidt det kan betale sig at udleje sommerhuset, inden det sælges.

Sommerhuset kan virke mere attraktivt

Vælger du at udleje sommerhuset, imens det er til salg, kan du udover det økonomiske aspekt også opnå andre fordele. Sommerhuset kan for nogle købere fremstå mere attraktivt, hvis det lejes ud undervejs. Her kan køberne nemlig blive inspirereret til at gøre det samme, hvorfor prisen for sommerhuset kan virke mere overkommeligt. Ved at lejere allerede nu er i gang med at leje sig ind i sommerhuset, vil eventuelle købere se sommerhusets potentiale for udlejning – og at sommerhuset allerede har en rig udlejningshistorik.

Selvfølelig skal der tages hensyn til, at sommerhuset skal stå tomt i nogle perioder, hvor fremtidige købere kan se på sommerhuset i fred og ro. Mangler du flere gode råd til salg af sommerhuset, kan du læse mere på Vokatus.